Helsig ligger i et skønt naturområde med rig mulighed for at lave alverdens udendørs aktiviteter.
Hytten ligger i skovkanten tæt på fjorden, mulighederne strækker sig derfor til alt fra vandreture, til shelterovernatning eller kanosejlads på fjorden.
I Helsigs baghave, nær fjorden, ligger der en nyopført bålhytte samt en dejlig bålplads med to sheltere.
Shelteren er bygget med støtte fra Friluftsrådet og er offentlig tilgængelige, hvilket betyder at shelterne både kan benyttes af Helsigs lejere samt folk på vandretur. Hvis andre personer er ved shelterne skal alle dele pladsen og er shelterne fyldt gælder først til mølle princippet.
Helsig ligger i Vognkjær Enge og byder på masser af gode vandreture i et alsidigt naturområde dækkende alt fra strand, til skov og eng.
Området byder på små eftermiddags gåture, en dagstur eller længere vandringer til andre shelters i området. Lige bag Helsig starter en af områdets tre hjertestier og skoven gemmer på masser af ”skatte” gemt til geocaching.
Vejle fjord ligger nærmest i Helsigs baghave. Fjorden byder på masser af sjov på stranden. Sandstranden er fin og området har i flere år haft det blå badeflag.
Fjorden strækker sig flere kilometer i begge retninger og er velegnet til svømmeture, kanosejlads i stille vejr eller gåture langs vandet.
FDF Mørkholt opgraderede i 2019 Helsig med 6 nye aluminiums kanoer med tilhørende pagajer og 40 redningsveste.
Kanoerne kan udlejes særskilt og kun i forbindelse med leje af Helsig. Kanoerne er velegnede til at tage med ud på fjorden i stille vejr eller med i tilladte åløb.
Ved leje af kanoerne har lejer det fulde ansvar for at alle gældende regler og sikkerhedskrav overholdes.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes